WordPress-plugin 26 sprog

Alle funktioner i Easy Translate

Easy Translate er bygget til én ting: at gøre dit WordPress-site flersproget uden at give dig et nyt system at passe. Du skriver på dit eget sprog, trykker Gem, og pluginet opretter rigtige sider på op til 26 sprog. Alle funktioner er med i alle pakker, også i den gratis start med 2.000 ord. Her er hvad du får.

2.000 ord gratis at starte med. Alle funktioner er med.

dinside.dk/en/about-us
Nordlys Keramik
🇩🇰 Dansk 🇬🇧 English 🇩🇪 Deutsch

About us

  • URL/en/about-us
  • hreflangda, en, de
  • metaTitle and description translated
  • menuHome, Shop, About us

Alt det, Easy Translate gør for dig.

Alle funktioner er med i alle pakker.

Rigtige sider i stedet for et lag ovenpå

Hver oversættelse er en selvstændig WordPress-side med sit eget indhold, sin egen URL og sit eget sprog. Den bliver ikke lagt som et lag ovenpå originalen, når en besøgende åbner siden. Det betyder, at oversættelsen ligger i din egen database, og at du kan åbne og rette den i editoren som enhver anden side.

Egen URL pr. sprog

Hver sprogversion får en adresse med sprogpræfiks, for eksempel /en/, /de/ og /sv/. Slugs bliver også oversat, så en side som /om-os/ kan blive til /en/about-us/. Det giver læsbare adresser på hvert sprog, og det gør det lettere for søgemaskiner at forstå, hvilket sprog en side er skrevet på.

hreflang og html lang automatisk

Easy Translate tilføjer hreflang-links mellem sprogversionerne og sætter korrekt html lang på hver side. Du skal ikke selv kode noget eller installere et ekstra modul. Google kan dermed se, at siderne hører sammen, og vise den rigtige version til den rigtige søgende.

SEO-tekster oversættes også

Titler og beskrivelser fra Yoast, Rank Math og SEOPress følger med over på hvert sprog. Har du brugt tid på en god meta description på dansk, får den engelske og tyske version også en, i stedet for at stå tom i søgeresultaterne.

Menuer bygger sig selv

Når du gemmer din menu, oprettes en tilsvarende menu for hvert sprog, og den peger på de oversatte sider. Du skal ikke bygge og vedligeholde én menu pr. sprog.

Temaets faste tekster

Tekster i footer og andre faste dele af temaet oversættes. Sitets navn kan også vises oversat. Så hænger hele siden sammen på det valgte sprog, ikke kun selve indholdet.

Dine rettelser bliver stående

Vil du formulere noget anderledes på et bestemt sprog, retter du direkte i den oversatte side. Du kan låse titel, uddrag, indhold eller slug, så de aldrig overskrives næste gang du gemmer originalen. Uden lås bevares din rettelse, men teksten tilpasses, hvis originalen ændres.

Oversættelser følger originalen

Oversættelserne publiceres med samme status som originalen: kladde, privat, planlagt eller udgivet. Sletter du originalen, ryger oversættelserne med i papirkurven. Gendanner du siden og gemmer igen, genbruges de i stedet for at blive oprettet som dubletter.

Overblik direkte i dine lister

Du kan se status direkte i listen over sider og indlæg, for eksempel "3 af 5 oversat". Du kan filtrere på sprog og trykke Prøv igen, hvis noget fejler. Der er intet nyt dashboard at holde øje med.

Rører ikke det, der skal stå

Tal, priser, URL'er, billedstier og layout bliver præcis som de er. Gutenberg-blokke bevarer strukturen. Et produktbillede eller en pris på 349 kr. forbliver uændret, mens teksten omkring bliver oversat.

Sprogvælger hvor du vil have den

Sprogvælgeren kan lægges i menuen, indsættes som Gutenberg-blok eller bruges med kortkoden [easy_translate_switcher]. Du vælger mellem kun flag, kun navn eller flag og navn, og mellem række eller dropdown. Den viser kun de sprog, der faktisk er publiceret, sprognavne står altid på eget sprog, og det aktive sprog er markeret.

Oversæt eksisterende indhold med ét klik

Har du allerede et site fyldt med sider og indlæg, klikker du på Oversæt eksisterende indhold under Indstillinger → Easy Translate. Så sættes alt i kø og oversættes i bidder i baggrunden.

26 sprog med ét flueben hver

Dit sites WordPress-sprog er originalen. Du vælger målsprog blandt blandt andet engelsk, tysk, svensk, norsk, fransk, spansk, italiensk, nederlandsk, finsk, polsk, portugisisk, brasiliansk portugisisk, tjekkisk, rumænsk, russisk, japansk, forenklet og traditionelt kinesisk, arabisk, græsk, hebraisk, hindi, ungarsk, tyrkisk og ukrainsk.

Det du slipper for

Ingen separat oversættelsesapp, ingen godkendelsesskærm, ingen oversæt-knap på hver side, ingen menuer at bygge pr. sprog og intet nyt dashboard. Easy Translate lever i WordPress' almindelige administration.

WooCommerce, pagebuildere, string translations og ACF

Den nye version oversætter også WooCommerce-produkter, sider bygget med pagebuildere, string translations og felter fra ACF. Som alle andre funktioner er de med i alle pakker.

Tre trin. Det sidste er at trykke Gem.

1

Vælg dine sprog

Ét menupunkt: Indstillinger → Easy Translate. Indsæt licensnøglen, sæt flueben ved de sprog, du vil have, og tryk Gem.

2

Skriv som du plejer

Opret sider og indlæg i WordPress, præcis som i dag. Samme editor, samme arbejdsgang. Ingen ny app at lære.

3

Tryk Gem

Oversættelserne oprettes i baggrunden og publiceres med samme status som originalen. På /en/, /de/, /sv/ og resten.

Har du allerede indhold?

Ét klik på Oversæt eksisterende indhold sætter hele sitet i kø. Det bliver oversat i bidder i baggrunden.

Spørgsmål

Er alle funktioner med i den gratis pakke?

Ja. Intro-pakken giver 2.000 ord gratis, og alle funktioner er med. Du betaler kun for antallet af ord.

Kan jeg rette en oversættelse selv?

Ja. Ret direkte i den oversatte side, og lås titel, uddrag, indhold eller slug, hvis de ikke må overskrives.

Oversættes mine Yoast- eller Rank Math-titler?

Ja. Titler og beskrivelser fra Yoast, Rank Math og SEOPress følger med over på hvert sprog.

Hvordan indsætter jeg sprogvælgeren?

I menuen, som Gutenberg-blok eller med kortkoden [easy_translate_switcher].

Skriv på dansk. Bliv læst på 26 sprog.

Kom i gang gratis